Solveig fortæller:
Min oldefar – Jens Christian Christensen er født i “Pilgård” i Sevel i 1831. Han købte “Haderuplund” den 21. december 1859 af Peder Christian Nielsen. Peder Christian Jensen blev boende på “Haderuplund” som aftægtsmand.
Jens Christian giftede sig med Ane Jensdatter fra Tvis i 1859. De fik sammen 5 børn:
- Jens Christian Christensen, født i 1860 og død i 1871. Han blev kun 11 år.
- Mette Christensen, født i 1862.
- Carl Valdemar Christensen, født 1864.
- Maren Christensen, født i 1866.
- Bodil Maria Christensen, født i 1868.
Ane Christensen døde i 1868 og blev kun 46 år. Hun blev begravet samme dag, som Bodil Maria blev døbt.
Jens Christian giftede sig igen i 1869 med Ane Jensen, som er født i 1822. Sammen fik de 10 børn:
- Andreas Christensen, født i 1870.
- Ane Christensen, født i 1871.
- Jensine Christensen, født i 1873.
- Caroline Christensen, født i 1875 og død i 1876. Hun blev kun 1 år.
- Ane Katrine Christensen, født i 1877.
- Karoline Christensen, født i 1878.
- Andrea Christensen, født i 1879 og død i 1894. Hun blev kun 15 år.
- Jens Christian Christensen, født i 1881. (min bedstefar)
- Mette Margrethe Christensen, født i 1882 og død i 1882. Hun blev under 1 år.
- Christen Christensen, født i 1884 og død i 1897. Han blev kun 13 år.
Jens Christian Christensen omkom ved en kørselsulykke i Felding Plantage i 1901. Han forulykkede med et spand stude og et læs tørv. Studene blev urolige på grund af det dårlige veje og tog magten fra ham. Han faldt af læsset, og vognen kørte over hans hoved. Han var død på stedet. Ane (hans hustru) var også med på læsset, men kom ikke noget til.
Jens Christian Christensen blev 70 år.
Se artiklen om hans død fra Herning Folkeblad her…