Kaffens historie
Omkring år 500 opdagede en arabisk gedehyrde i Etiopien, at hans geder opførte sig mærkeligt efter, at de havde spist nogle røde bær fra en plante. Selv de ældste og mest langsomme geder sprang pludselig omkring som ungdyr. Den forundrede hyrde fortalte dette til en munk, som besluttede sig for at prøve bærrene.
Munken hældte kogende vand over bærrene og fik til sin store overraskelse en drik, som fik ham til at føle sig så opkvikket, at han kunne holde sig vågen i timevis. Den begejstrede munk tog denne drik med sig til klosteret, hvor han boede, og snart blev klosteret kaldt for “Det vågne kloster”.
Rygtet om kaffens egenskaber blev naturligvis spredt langsomt, og kaffen blev først alment kendt omkring år 1000 som drik.
Etiopien regnes normalt som kaffens hjemland. Den sydvestlige del af Etiopien var tidligere et selvstændig rige ved navn Gomara, også kendt under navnet Kaffa. Man tror, at kaffen har fået sit navn efter dette land.
Den første sikre fortælling, man har om kaffe, er fra 1450, hvor en arabisk sheik var på rejse i Etiopien og blev så begejstret for kaffens opkvikkende virkning, at – da han kom tilbage til Arabia – gav de religiøse påbud om at drikke kaffe således, at de selv om natten kunne holde sig vågne og bede. Kaffe blev derfor til at begynde med betragtet som en religiøs drik.
Omkring 1470 åbnede det første kaffehus i den hellige by Mekka, og på den måde blev grunden til en ny kultur lagt. Man mødtes på kaffehusene, som langsomt dukkede op i store dele af Østen, ikke bare for at drikke kaffe, men også for at spille skak, høre musik, se på dansere og ikke mindst for at udveksle nyheder og meninger.
Kaffen kom til Europa via Italien i 1615, og Venedig var den første europæiske by, som fik et kaffehus (1647). I London åbnede det første kaffehus i 1652, og allerede i 1715 havde London ikke mindre en 2.000 kaffehuse, hvor lærde og intellektuelle mødtes. Man skulle betale 1 penny i entré for at lytte til de vises ord, og derfor blev kaffehusene ofte kaldt “Penny Universities”.
Kaffen kom til Norden ca. år 1675. Der skulle imidlertid gå lang tid, før folk i almindelighed begyndte at drikke kaffe, selv om der findes gode ambassadører for kaffedrikningen allerede fra de første år. Bl.a. digteren Ludvig Holberg (1684 -1754) blev straks en lidenskabelig tilhænger af kaffe. Han fortæller på et tidspunkt i et brev, at han drak fem kopper kaffe om dagen, hvilket svarer omtrent til den volumen, vi gennemsnitligt drikker pr. person i dag.
I begyndelsen, da kaffen for alvor dukkede op i Danmark, blev den hurtigt samlingspunktet for datidens fruer og frøkener fra det bedre borgerskab. Madam Blå blev også familien samlingspunktet. Tænk bare på Madam Blå, der altid stod og snurrede på komfuret i grisehandler Larsens hyggelige køkken – klar til en kaffetår, når gæster kiggede ind.
Umiddelbart inden Anden Verdenskrig var Danmark verdens mest kaffedrikkende nation. Danskerne havde simpelthen verdensrekord i antallet af kopper kaffe indtaget pr. indbygger. Krigen betød, at mange danske kaffeelskere måtte undvære deres kaffe. I starten fandt kaffenyderne på at “strække” kaffen med surrogat, men i slutningen af 1941 fandtes der simpelthen ikke mere kaffe at strække på i Danmark. Selvom de fleste folk afskyede surrogatkaffe under krigen, så var der alligevel ét mærke, som formåede at bide sig fast – nemlig “Rich’s”.
Efter krigen blev kaffe igen en populær drik. Kaffeforbruget steg, og kaffemaskinen holdt sit indtog i de fleste køkkener. Om det har været nogen fordel for kvaliteten, må der stilles et temmelig stort spørgsmålstegn ved! For mange kaffemaskiner varmer ikke vandet tilstrækkeligt højt op, og en tilkalket maskine tillader ikke vandet at løbe hurtigt nok igennem. Vandets temperatur skal være ca. 95 grader, for at brygningen er optimal. Samtidig skal vandet være i kontakt med bønnerne i 3-4 minutter.
I slutningen af 90′erne begyndte stempel-kander at finde vej til trendy køkkener og hjem. Tiden er et statussymbol, som kan signaleres ved at servere kaffe brygget i stempelkander på hjemmemalede bønner eller fra egen espressomaskine. Det er dog et fåtal, der brygger kaffe på denne måde. Kaffemaskinen er fast installation i næsten ethvert hjem –og på ethvert kontor!
Danmark er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden. Hver indbygger drikker i gennemsnit tre til fire kopper kaffe om dagen – mænd drikker lidt mere end kvinder. Forbruget har været konstant for mænd de seneste år, mens forbruget for kvinder er let faldende. 86 % af alle mænd og 76 % af alle kvinder drikker kaffe, og det er de 45 – 64-årige med grundskoleuddannelse som eneste uddannelse, der drikker mest kaffe.
I vore dage er kaffen populær som aldrig før og drikkes på hidtil usete måder. Stort set alle danskere har for alvor taget kaffen til sig. Kaffe drikkes i alle samfundslag.
Kaffe er trendy!