Kaffesorter
Der findes mere end 60 kaffesorter, men i praksis skelnes der mellem de tre mest anvendte.
COFFEA ARABICA
Kaffebønnerne kommer fra bønnerne fra træet, som går under det botaniske navn Ægte Kaffe og stammer fra Etiopien. Arabica betragtes som den kaffe, der har den bedste smag. Desværre er udbyttet også det laveste samtidig med, at sorten er mere sårbar over for sygdomme, parasitter og insektangreb.
Arabica udgør 70 – 75 % af verdens kaffeproduktion.
COFFEA ROBUSTA
Hårdfør kaffetype, som kan dyrkes helt ned i de kølige lavlandsområder. Bønnernes smag er besk og kraftig, hvilket har betydning på prisen, som er lavere end Arabica. Robusta findes i en lang række varianter og kvaliteter. Hver variant har sin særlige smag og karakter, som afhænger af forholdet mellem art, klima, vækstforhold på plantagen, jordbund samt forarbejdningen af kaffen. På grund af dens hårdføre natur indeholder sorten en stor modstandskraft overfor sygdomme og har generelt en større tolerance i forhold til levested. Netop derfor dyrkes Robusta stadigt flere steder.
I dag er op mod 25 % af verdens kaffeproduktion Robusta kaffe. Den dyrkes hovedsageligt i Indonesien og Afrika. Robusta er nærmest udrikkelig i rå form, men den arter sig, så snart den blandes med for eksempel Arabica. Robusta findes i mange af de blandinger, der er på markedet.
COFFEA LIBERICA
Liberica er en lavlandskaffe, som smager både besk og kraftig. Sorten er reelt uden indflydelse på verdensmarkedet, idet den kun udgør under 1 % af den samlede produktion.
Liberica dyrkes kun i Vestafrika og importeres ikke til Danmark.